skip to Main Content

Vi rådgiver om IT og digitalisering

Vi er specialister i at rådgive små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i hvordan de kan optimere driften gennem digitalisering.

Digitalisering

Digitalisering er, specielt for SMV’er med vækstambitioner, noget der kan virke uoverskueligt. Når hverdagen bliver travl, kunderne skal serviceres og ordrerne leveres, kan der mangle tid og ro til at få overblik over hvilke processer der kan optimeres. Ved at digitalisere udvalgte processer kan virksomheden vokse til næste niveau, uden at bundlinien bliver ædt op af administrative processer og øget bemanding.

digitalisering

Tjent hjem på under 6 måneder

I gennemsnit har vores løsninger tjent sig hjem på 6 måneder eller mindre. Læs f.eks. her hvordan Lind & Risør har sparet en arbejdsdag per uge for en medarbejder, gennem et synkroniseringsprogram vi har bygget for dem.

Sådan arbejder vi

Når vi indgår et samarbejde med en virksomhed, bliver vi virksomhedens forlængede it-afdeling. Vi starter med en gennemgang af virksomhedens systemer og processer, og lytter til ledelsen og medarbejderne, for at høre hvilke udfordringer de står med i det daglige. Herefter kommer vi med en prioriteret liste af forslag til hvad der kan optimeres. Listen er prioriteret så de lavest hængende frugter kommer først. Det vil sige, de ting som tjener sig hjem hurtigst. Disse er, efter vores erfaring, meget ofte integrationer mellem systemer, som kræver meget tid og kan være kilder til fejl.

Desuden fungerer vi som sparringspartner med ledelsen, som igennem os får mulighed for at drøfte problemstillinger med en kvalificeret partner.

Er det dyrt?

Vi fakturerer ikke for opstartsanalyse af en virksomheds nuværende situation, og heller ikke for løbende sparring. Det betyder at vi stiller vores ideer og erfaring gratis til rådighed. Først når vi har færdigleveret en løsning, sender vi en faktura og vi giver altid en fast pris på et projekt.

Hvis en løsning eliminerer opgave A, B og C, som i dag tager en medarbejder to dage om ugen at udføre, så kan man hurtigt beslutte sig for om det er værd at bruge tid og penge på, når man har en fast pris på opgaven.

Næste skridt

Kontakt os for et gratis og uforpligtende møde hvor vi finder ud af om vi er et match for hinanden.

Kontakt os og kom videre med digitaliseringen af jeres virksomhed